Prisforhandling
Du har fundet drømmeboligen, men du er i tvivl om prisen. Lad os hjælpe dig med at forhandle den bedste pris, da vi er eksperter i prisforhandling.
Vi følger udviklingen og tendenserne på boligmarkedet. Derfor kan vi rådgive dig med hensyn til den rigtige pris på ejendommen med prisforhandling. Der er flere ting, der kan spille ind. Bl.a. kan prisen afhænge af, om boligen har flere interesserede købere. Ligger den fx i et attraktivt område, hvor liggetiden er lav? Eller ligger ejendommen i et område, hvor det kan være svært at sælge på et senere tidspunkt? Aspekter som disse tager vi med i betragtning, når vi hjælper dig med prisforhandling på din drømmebolig.
Køberrådgivning uden berigtigelse
Vi gennemgår købsaftalen samt ejendommens dokumenter, herunder udfærdigelse af godkendelsesskrivelse. Derudover sørger vi for, at frister overholdes, korrespondance med banker, sælgers mægler og andre involverede parter. Skøde, refusionsopgørelse samt eventuel sikkerhed til ejerforeninger/grundejerforeninger gennemgås.
Køberrådgivning med berigtigelse
Samme ydelse som ovenfor. Derudover bliver der udfærdiget skøde og refusionsopgørelse. Vi sørger for frigivelse af købesummen.
Udfærdigelse af skøde og refusionsopgørelse
Har du brug for at få udfærdiget skøde og refusionsopgørelse? Måske fordi du har købt en ejendom eller i forbindelse med skilsmisse eller ejerskifte? Vi sørger for udfærdigelse af skøde og refusionsopgørelse, overholdelse af frister, korrespondance med diverse parter samt frigivelse af købesummen.
Lad os finde din drømmebolig
Det kan være en jungle at finde den rigtige bolig. Fortæl os om dine boligønsker og lad os finde et udvalg af ejendomme, der matcher dine drømme til den rigtige pris. Med vores mangeårige erfaring i branchen kender vi markedet ud og ind. Vi forhandler med sælger/sælgers mægler om den rigtige pris på ejendommen. Vi kan efterfølgende hjælpe med gennemgang af dokumenter, udfærdigelse af skøde og refusionsopgørelse. Korrespondance med mægler, banker m.m.
Vi besvarer alle dine spørgsmål
Når du har fundet drømmeboligen, kan der dukke flere spørgsmål op før køb af boligen:
- Er det den rigtige pris?
- Hvilke udgifter er der ud over prisen?
- Hvad betyder oplysningerne i tilstandsrapporten?
Vi besigtiger boligen før køb og besvarer herefter jeres spørgsmål, så I trygt kan underskrive købsaftalen og få nøglen til drømmeboligen. Vi kan naturligvis også tilbyde at forhandle om prisen.